Foto: Privatfoto
Viggo Hancock, 16 år og fra Mønsted, skifter til august skolelivet i Danmark ud med et ophold som udvekslingsstudent i Argentina

Viggo glæder sig til et år i Argentina

Kontinentet og landet er valgt, men ellers er det meste stadig ukendt for 16-årige Viggo Hancock fra Mønsted.

15. maj 2018, 13:50

Fakta

Søger værtsfamilier på Viborg-egnen

Lige nu søger AFS i Viborg værtsfamilier til de 5 unge fra hele verden, som meget gerne skal komme til Viborg egnen fra august. Værtsfamilier hvor der er hjerterum og en plads ved køkkenbordet.

Eget værelse er ingen betingelse, og travlhed i en børnefamilie er et livsvilkår som de fleste kender til i det moderne Danmark, så det vil være helt normalt og en kæmpe oplevelse for en fra en anden kultur.

At det er givende og sjovt at være værtsfamilie er alle der har prøvet det enige om.

Viggos mor Eva Hancock blev efter værtsfamilierollen en del af den lokale AFS organisation, og kan kontaktes direkte via Facebook eller man kan gå ind på AFS organisationens hjemmeside.

At være vært et helt skoleår er  ikke den eneste mulighed. Der kommer også en snes efterskoleelever til Ranum Efterskole, som alle har brug for en tryg havn i de weekender hvor efterskolen har lukket, og i skolens ferie.

Eller man kan vælge at være vært i 3 måneder eller et halvt år.

 

 

Til august rykker han for et år teltpælene op fra hjemmet i Mønsted for at bo hos en endnu ukendt værtsfamilie i Argentina, hvor han også skal gå i skole. Foreløbig er Viggos kendskab til det sydamerikanske land til at tage og føle på, men den latinamerikanske levevis lokker.

Rejsen er kommet i stand gennem organisationen AFS Interkultur, der hjælper unge fra hele verden via et stort net af frivillige.

- Det bliver nok svært med sproget, hvor al undervisning foregår på spansk. Også den måde folk omgås hinanden på, ved jeg er anderledes. Blandt andet spiser man meget senere om aftenen i Argentina, end vi gør her i Danmark, fortæller Viggo.

- Jeg har hørt fra tidligere udvekslingsstudenter i Argentina, at det er et fantastisk land med gæstfrie og venlige mennesker, et behageligt varmt klima og rigtig gode bøffer, fortæller Viggo. Han glæder sig især meget til at bo hos værtsfamilien og lære dem at kende.

Det bliver spændende. Jeg fik selv en bror, da vores familie sidste år havde en udvekslingsstudent fra Sicilien boende her i Mønsted. Det var så god en oplevelse, at jeg selv fik lyst til at prøve, fortæller Viggo.

Selvom han har rejst i en del lande sammen med sin familie og er vant til at tale engelsk med sin far, som bor i Daugbjerg, så tror han alligevel, det bliver noget andet at skulle begå sig på spansk i det daglige.

Viggo Hancock rejser med organisationen AFS Interkultur. Den give både unge fra Danmark mulighed for at rejse ud sådan som det tilfældet for Viggos italienske bror Antonino, en mulighed for andre at komme til Danmark. Fælles for alle er at de er mellem 16 og 18 år, bor hos en lokal værtsfamilie og følger normal skolegang i det land de kommer til. Som regel er der organiseret sprogundervisning. Er man 18+ er der også frivillige programmer man kan søge i udlandet, hvor man betaler for rejsen, og yder frivilligt arbejde mod kost og logi.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

De fine, de fremmede og de forarmede

Fortidens livsnydere og syndere. Mad, klæder, håndværk, fællesskab,...

26 år er gået i fisk

Det er 29 år siden Søren far, Jørgen Mikkelsen, startede fiskesøen...

Kun få solgte byggegrunde i Fjends

Selvom det her i 2018 overordnet set går rigtig godt med salget af...

Børn tog grydeskeen i egen hånd

13 lokale børn var i skoleferiens første uge på madskole i Stoholm.

Håber på økonomisk håndsrækning til renovering

Med status som privatejet attraktion er det svært for ejer Anita...