Foto: Morten Marboe
Dracula-statuetten får en fod af kalksten fra grubeområdet og tildeles de Dracula-løbere, som gennemfører ekstremløbet.

Vild rute markerer jubilæet

Dracula er titlen på det ekstremløb, som arrangørerne bag Kalkmineløbet har med på programmet i anledning af 10-året for løbet.

26. April 2018, 14:00

Samtlige 50 mulige pladser er væk og dermed kan arrangørerne også melde udsolgt på denne lange rute, der er en engangs-markering af Kalkmineløbets 10-års jubilæum.

Start klokken 06.30

Der er start og mål ved Mønsted Kalkgruber, hvor løbet skydes igang allerede klokken 06.30, og hvor Dracula-løberne får deres egen Draculas hule, som er det gule hus ud mod Kalkværksvej. Her kan de opbevare deres ejendele og skifte tøj, og her vil der også blive sørget for forplejning til dem hen over dagen, fortæller Rasmus Jønsson fra styregruppen.

For at gøre sig fortjent til løbsmedajen og en helt speciel Dracula-statuette er det en betingelse, at man gennemfører mindst 7 omgange, altså godt og vel 70 kilometer. Sidste omgang tæller kun hvis man har passeret målstregen inden klokken 16.30.

Flere lokale er med

Blandt de 50 ekstremløbere er også flere helt lokale. På deltagerlisten finder man således Jan Oppelstrup og Rasmus Ladefoged, begge Højslev, Jens Hinnerup, Stoholm og Aage Øster fra Hald. Sidstnævnte vil traditionen tro være iført sit velkendte klovnekostume, fordi han, udover at løbe, også undervejs samler ind til De danske Hospitalsklovne.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Mønsted kårer ny Kalkbrænder ved byfesten

I den kommende uge går det igen løs med den årlige Kalkbrænderfest...

Kjeldbjerg fester resten af ugen

Fra torsdag den 9. august er Kjeldbjerg igen klar til en omgang...

Tilbud til børn: Grav guld i Stoholm

Lørdag formiddag klokken 11.00 arrangerer Stoholm...

Gå på jagt i majslabyrinterne

Igen i år bydes der på sjove majslabyrinter i Bjerring

Tag med bussen i stedet for toget

Fra fredag til søndag nat skal man benytte togbusser i stedet for tog...

Klassisk musik ved fjorden

Fra på lørdag er der igen koncerter i kirkerne omkring Hjarbæk Fjord.