Både i og udenfor vinterferien tilbyder Bente Wilstrup fra Ponystedet hele familien sjove og gode oplevelser sammen med stedets shetlandsponier. pRIVATFOTO

Vinterferie i selskab med shetlandsponyer

Bente Wilstrup og hendes 5 små, godmodige shetlandsponyer inviterer i vinterferien indenfor på Ponystedet i Lånum.

03. Februar 2017, 14:15

Her lancerede Bente Wilstrup sidste efterår et nyt fritids- og terapitilbud på familiens ejendom, der ligger omgivet af smuk natur, fred og ro.Tilbuddet henvender sig til mennesker i alle aldre, som kan lide at se, dufte og røre ved heste.

Udover at være et fritidstilbud til børn og voksne i almindelighed er Ponystedet også for dem, som gerne vil have det bedre med sig selv og en sundere tilværelse. Undersøgelser har nemlig vist, at heste er med til at mindske stress. De kan trøste, lytte og i det hele taget være til stor glæde og fornøjelse for vi mennesker.

I vinterferie-ugen kan børn over 5 år sammen med deres forældre eller bedsteforældre tilbringe et par gode og sjove timer i selskab med Ponystedets charmerende shetlandsponyer. Der er tale om små ponyer, der ikke er større end at alle kan håndtere dem.

- Nogle tager i biografen eller på MC Donalds i vinterferien. Vi tilbyder en fælles friluftsoplevelse. Der er ikke mulighed for at ride på ponyerne. Det hele foregår fra jorden, hvor både børn og voksne kan strigle, nusse, gå tur eller lege med hestene under min vejledning. Det bliver både lærerigt, sjovt, rart og sundt, fortæller Bente.

Man behøver ikke at vide noget om heste i forvejen, og er vejret vådt og gråt foregår det hele indenfor i den hal, der findes ved Ponystedet. 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

På plads og klar til Mønsted Kro Marked

Mere end 40 kræmmere og bagagerums-sælgere er klar, når der i...

Madskole for de 8-14 årige i sommerferien

Traditionen tro afholder 4 H-klubber madskoler i sommerferien. Blandt...

50-årig campingplads lever og har det godt

Virksund Camping fejrer 50-års jubilæum i weekenden. Campingchef Hans...

Stadig ledige billetter til jubilæumskoncert i Mønsted

Du kan stadig nå at købe billetter til lørdagens jubilæumskoncert med...

Skive Festival forventer 10.000 gæster

Skive Festival billetsalget går ind i sin afsluttende fase, og...