Motorcyklist gemte sig for politiet ved Mønsted

05. september 2012, 13:27

Det lykkedes ikke for en patruljevogn, som tirsdag eftermiddag satte efter en motorcyklist på Holstebrovej at få føreren i tale. Politiet var ellers fulgt efter manden, da han ved Mønsted drejede ind ad Bryrupvej men han havde åbenbart ikke lyst til at tale med politiet. Før patruljevognen nåede at indhente motorcyklen på Bryrupvej havde føreren nået at smide køretøjet i vejgrøften og løbe sin vej. En hundepatrulje forsøgte efterfølgende at finde manden, der kørte på en litauisk indregistreret motorcykel, men han var som sunket i jorden.

Motorcyklen er nu i politiets varetægt og det vil så vise sig, om føreren dukker op for at hente sit køretøj.