De strikker af et godt hjerte

Kvinderne på billedet strikker. De strikker faktisk rigtig meget. Men de strikker ikke kun til familien. De er nørklere for Dansk Røde Kors, som meget snart modtager en stor, flot sending fra

27. september 2012, 09:19
Fra venstre Olga Gjørup Madsen, Susanne Mortensen og Lis Højgaard, der er nørklere for Dansk Røde Kors.

Bamser, dukker, trøjer, huer og meget andet. Faktisk er det en ganske imponerende produktion, som kvinderne har præsteret. Olga Gjørup Madsen fra Knudby og Susanne Mortensen og Lis Højgaard fra Kvosted mødes hver 14. dag som en del af Café Knud i forsamlingshuset i Knudby. Først drikker de kaffe. Og så kommer strikketøjet frem. Mens andre spiller kort, spiller bob eller bare hyggesnakker - så strikker de tre kvinder på livet løs.

Det med at strikke til Røde Kors kom i stand, da Café Knud startede i Knudby for omkring fem år siden. Der skulle puttes noget indhold i de hyggelige eftermiddage i forsamlingshuset. Og så kom man på det med at strikke for Røde Kors.

For de tre kvinder betyder det meget at kunne give en hjælpende hånd til folk, der har brug for det. For dem giver det rigtig god mening at kunne aflevere en sending hjemmestrik, som kan komme børn til gode. De forestiller sig, at deres hjemmestrikkede trøjer sidder på en fattig dreng eller pige i Rumænien eller Afrika. Og så strikker de ellers igen på livet løs - så næste sending bliver lige så flot.

Mere i avisen i næste uge.