Gang i de små krudtugler

De mindste børn i Løgstrup sover sikkert rigtig godt i nat. I hvert fald de børn, der var var til legedag i Løgstrup Hallen i formiddags. For de fik fyret en seriøst masse krudt af.

06. oktober 2012, 12:22
De små purke havde en aktiv formiddag.

Løgstrup Borgerforening arrangerer legedag for de mindste tre gange om året: til jul, til fastelavn - og så altså i dag.

Der var blandt andet en meget stor hoppepude, badminton, rullebræt, balloner og forskellige gymnastikredskaber. Og fantasien og energien var høj hos de små krudtugler.

Invitationen gjaldt for alle børn indtil seks år. På den måde kan de mindste have hallen helt for sig selv og bliver ikke løbet over ende af nogle af de større børn.

Og det så ud til at passe børnene i hallen rigtig godt. I hvert fald havde de en rigtig sjov og aktiv formiddag.