Majshøst er gået i gang i mudder og vand

Den megen regn den seneste tid har ikke gjort årets majshøst til en nem opgave. Sine steder er markerne omdannet til mudderpøle og der står blankt vand på mange majsmarker - selv på de normal

08. oktober 2012, 10:08
Mange majsmarker er direkte mudderpøle og nogle steder står blankt vand.

Det fik Fjends Folkeblad at se ved selvsyn, da vi fredag tog med Frank Hyldahl på majshøst ved Løgstrup. Nogle steder må man bruge en stor Vredo (et stort multikøretøj) for at få majsen kørt fra marken. En almindelig traktor med vogn vil sidde fast lige med det samme.

Hos Hyldahl's Maskinstation har man spejdet længe efter gode og tørre vejrudsigter, så man kunne komme i gang med årets majshøst. Det er årets højdepunkt for maskinstationen i Højslev.

Og nu er der så endelig godt nyt. Majsene har mange steder opnået det tørstof, som de skal, for at kunne blive høstet.

Når det går bedst, så kan Hyldahl's høste 60-70 hektar majs på en dag. Og man forventer i år, at de sidste majs blive høstet lidt inde i november.

Se her en masse billeder fra majshøsten