Mindehøjtidelighed i aften på Hjultorvet i Viborg

I løbet af mandag formiddag er der blevet taget initiativ til en spontan mindehøjtidelighed i aften kl. 20.00 på Hjultorv i Viborg.

16. februar 2015, 13:35

Her kan alle, der har lyst, møde op for at mindes ofrene for weekendens skudattentater, den 55-årige Finn Nørgaard og den 27-årige jødiske vagtmand Dan Uzan.

Det fremgår af facebook-linket https://www.facebook.com/events/347951652080106/?ref_newsfeed_story_type=regular.

Heraf fremgår det også, at der umiddelbart ikke er planer om nogen form for taler ved ceremonien.

- Vi møder op for at vise, at vi står sammen, og sender alle vores tanker til de terror-dræbte og deres familie. Håber vi bliver mange,  der dukker op for at vise sympati og medlevelse for ofrene i København. Så hvis i også vil vise Danmark jeres opbakning så del opslaget, og duk op på Hjultorvet i Viborg, kl 20:00 i aften, skriver arrangørerne på facebook-siden.