Spritbilist ved Daugbjerg

12. juni 2012, 10:40

 En 29-årig kvindelig bilist fra Fjends-området blev tidligt lørdag morgen standset af politiet ved en rutinemæssig kontrol på Dybdalsvej ved Daugbjerg. Kvinden blev standset klokken 04.10 og måtte herefter en tur til Viborg for at få taget en blodprøve på grund af mistanke om spritkørsel.