Tinghallen melder udsolgt til Johnny Madsen

Alle 1450 billetter er solgt til koncerten fredag aften med Madsen, Møller og From

16. november 2015, 15:00
Tinghallen melder udsolgt til Johnny Madsen og Knud Møller

Tinghallen Kunstnere fra det, som man i København kalder udkanten af Danmark, har en stor stjerne i Viborg og omegn. Forleden kunne Tinghallen oplyse, at man på 24 timer havde solgt samtlige billetter til to shows med vendelboen Niels Hausgaard i slutningen af februar næste år. Og nu kommer så meldingen om, at der også er udsolgt til koncerten med vestjyske Johnny Madsen fredag aften den 20. november.

- Alle cirka 1450 billetter er solgt. Vi får fortsat mange forespørgsler på billetter til koncerten med Madsen, Møller og From, men vi må desværre meddele interesserede, at der ikke er flere pladser tilbage, siger arrangementschef Bodil Holm fra Tinghallen.