Kunst vises frem for publikum

Lørdag og søndag kan man se masser af spændende kunst i Stoholm Fritids- og Kulturcenter.

12. marts 2016, 17:05
Det er altid populært at høre, hvad censorerne har at sige om ens kunstværker.

Rigtig mange mennesker bruger fritiden på at lave kunst. Hvad enten det er billedkunst, collage, skulptur, keramik eller noget helt andet.

En del af de modigste amatørkunstnere udstillede i denne weekend i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. De var således deltagere på Fjends Kunstforenings Forårsudstilling, som fandt sted for 35. gang.

Og udstillingen bliver blot større og større. Flere og flere ønsker at være med og udstille deres egne værker.

Og selv om udstillingen er i Stoholm, så er der ikke kun tale om lokale kunstnere. Der er deltagere med fra hele landet og sågar i år en enkelt med adresse i Sverige.

Det særlige ved udstillingen i Stoholm er, at alle værker bliver gennemgået af fem censorer, inden udstillingen åbner for publikum. De fem censorer tildeler et blåt mærke til de kunstværker, der særligt skiller sig ud. Så det er altså ikke sådan, at f

I år var der som noget nyt et frivilligt tema, som man kunne vælge at deltage i på udstillingen. Og det var meget aktuelt temaet flygtninge. Og det gav mange spændende værker.

I alt 115 kunstnere deltog med knap 600 værker - og gjorde dermed deres til en stor, flot og varieret udstilling.

Se en billedserie fra åbningen her.