Ny sæson med børnediskotek i Stoholm

Fredag den 27. oktober starter en ny sæson med de populære børnediskoteker i Stoholm Kirkecenter.

24. oktober 2017, 07:00
Børnediskoerne i Stoholm plejer at samle mange børn fra et større området.Privatfoto Claus Laursen Foto: Claus Laursen

Børnedisko-aftnerne er en tilbagevendende begivenhed,som hver gang samler mere end 100 børn fra et stort lokalområde. Arrangementet henvender sig til alle børn i aldersgruppen 3. - 5. klasse og byder- udover diskotek - også på konkurrencer, kiosk, airhockey, forskellige spil og et hjørne, hvor børnene kan sidde og hygge sig.

På fredag er der halloween tema og derfor må børnene meget gerne komme udklædte.

Fredag den 17. november er temaet Drengene mod pigerne og efter nytår, den 12. januar lægges der op til en rigtig Nytårsfest. Sæsonen rundes af den 2. marts og der må diskogæsterne gerne iføre sig neontøj - eller det der ligner.

Det er KFUM og KFUK i Stoholm, der står bag børne-diskotekerne.