Man kan leje kroen til fest

Hagebro Kro er til stadighed til salg. Men indtil man finder en køber, så kan man leje kroen til fester eller til overnatning på kroens værelser.

24. maj 2013, 12:52
Hagebro Kro kan lejes ud til fester - imens man venter på en køber.

For ikke at kroen skal komme til at stå tom så længe, så har ejeren - købmanden i Hagebro - besluttet at udleje kroen på samme vilkår, som når man eksempelvis lejer et forsamlingshus til fester. Netop for at holde liv i bygningen og sikre brugen. Man håber så, at der på et tidspukt dukker en køber op, der vil være interesseret i at overtage den gamle berømte "fiskerkro", der altid har været populær blandt især lystfiskere, der er kommet i området.

Man kan leje køkken, mindre sal og større sal - fiskestue, pejsestue og restaurant - alt efter, hvad man har brug for. Der kan også lejes værelser, hvis man har brug for overnatning i området.