Penge til nye bolde og trøjer i Løgstrup

Løgstrup Gymnastik- og Idrætsforenings håndbold afdeling har netop modtaget en udlodning fra Salling Banks Idrætsfond på 5.000 kr., som forleden blev overrakt af Doris Mikkelsen (tv), der er

21. juni 2012, 13:41
Løgstrup GIF får overrakt 5000 kroner fra Salling Bank

- I Salling Bank lægger vi vægt på at være en sund bank, og det er derfor naturligt for os at støtte op om foreninger, der bidrager til et sundt og aktivt idrætsliv lokalt i vores område, fortæller Doris Mikkelsen.

Anne Timm fra Håndboldafdelingen under LG&IF fortæller, at pengene blandt andet skal gå til nye håndbolde og overtrækstrøjer: - Bolde mangler vi hele tiden, for de bliver simpelthen slidt op. Især når spillerne bruger harpiks på hænderne. Overtrækstrøjer ønsker vi at anskaffe til alle årgange. De bruges blandt andet ved kampe, når to klubbers holdfarver ligner hinanden for meget. Vi kunne også godt tænke os at sende nogle af vores unge trænere på kursus for at lære nye træningsformer. Det vil selvfølgelig komme spillerne til gode, men er samtidig med til at motivere vores unge trænere og give dem lyst til at fortsætte med det frivillige arbejde i LG&IF", slutter hun.