Nyt forpagterpar på Kongenshus Kro og Hotel

Den 1. juli får Kongenshus Kro og Hotel nyt forpagterpar. Det bliver det erfarne par Lene og Claus Mortensen, som siden 2010 har lavet mad til store og små fester fra køkkenet Sahl Minihal, l

28. maj 2013, 14:06
Det nye forpagterpar på Kongenshus Kro og Hotel tiltræder den 1. juli

Lene og Claus vil videreføre den høje servicestandard og stolte traditioner på stedet, men samtidig også sætte deres eget præg. Der bliver mad til alle slags kunder og enhver pengepung. Deres mad er primært baseret på gode danske og nordiske madtraditioner, men det er kundens specifikke ønsker, der er i centrum.

- Vi vil engagere os i nærområdet, blandt andet ved at ansætte lokalt personale og anvende lokale leverandører og råvarer, ligesom vi vil udnytte de flotte omgivelser i mindeparken til arrangementer, fortæller Claus i en pressemeddelelse.

Mange års erfaring

Claus er uddannet kok i 1984 på Kongensbro Kro og har siden været tilknyttet flere midtjyske spisesteder, eksempelvis Signesminde Kro og Golfhotellet. Han har også arbejdet på Austbøl Hotel i Norge og restaurant H.C.Andersen i Barcelona. Lene er egentlig butiksuddannet, men har arbejdet med delikatesse og det kolde køkken siden 1986.