Konfirmander sprang ud som gospelsangere

28. januar 2018, 13:05
Kirkebænkene var fyldt til sidste plads da konfirmanderne i Vestfjends for en aften sprang ud som gospelsanger og - dansere.FOTO: BENTE BUNDGAARD Foto: Bente Bundgaard

 Fredag aften fik 22 vordende konfirmander fra Vestfjends en på opleveren, da de i Fly Kirke kastede sig ud i en gospel-koncert under ledelse af Gospel Brothers, der består af Rune Herholdt med band.

Forud for koncerten var der blevet øvet på livet løs om eftermiddagen i Fly medborgerhus, hvor Rune Herholdt stod i spidsen for at uddanne konfirmanderne til at være gospelsangere og- dansere for en aften.

- Kirken var fyldt op til sidste plads af forældre, bedsteforældre og søskende samt os, der bare kom, fordi vi så frem til oplevelsen. Vi har haft konfirmandgospel i en del år og oplevelsen bliver faktisk bedre og bedre. Årets hold blev fortjent udnævnt til det bedste hold nogensinde,fortæller Turi Roslund fra Fly Menighedsråd.