Landdistriktudvalget kommer til Vridsted

Tirsdag aften den 20. marts kommer kommunens nye landdistriktudvalg til Vridsted.

19. marts 2018, 12:07
Det nye landdistriktudvalg holder møde i Vridsted, hvor der også bliver tid til at møde borgerne
 Viborg Kommunes nye landdistriktsudvalg kommer tirsdag aften den 20. marts til Vridsted. 
 
Udvalget har en erklæret målsætning om at rykke væk fra rådhuset og ud i landsbyerne for at møde borgerne. Selve udvalgsmøderne er lukkede for offentligheden, men i Vridsted inviterer udvalget til en times dialog med borgerne forud for selve udvalgsmødet. 
Det sker i tidsrummet klokken 19.00  - 20.00, hvor alle er velkomne til en snak med politikerne om, hvordan man mener at ens eget  lokalområdet kan blive et endnu bedre sted at bo.