Fejrede Sankt Georg

Spejderne i Løgstrup - Baunehøj Gruppen - fejrede forleden Sankt Georgs-aften.

02. maj 2018, 14:00
Der lyttes til sagnet om Sankt Georg. Foto: Privatfoto

Sagnet om Sankt Georg blev læst op, da der blev holdt Sankt Georg-aften i Løgstrup - inden hver enkelt spejder aflagde spejder-løftet.

Man hyggede sig derefter med snobrøds-bagning og stegte skumfidusser.

Fra spejderne lyder der, at man havde en rigtig dejlig aften, hvor store og små spejdere hyggede sig sammen omkring bålet.