Vil ikke støtte ambassadører

03. maj 2018, 11:20
Byrådsmedlem Ove Kent Jørgensen - Dansk Folkeparti (O) Foto: PhotoCare Viborg

Bekæftigelsesudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget har på deres udvalgsmøder den 24. april 2018 ansøgt Udlændinge- og Integrationsministeriet om støtte til ansættelse af beskæftigelses- og integrationsambassadører i Viborg Kommune fra den 1. august 2018 til 31 december 2021.

Ambassadørerne skal styrke Viborg kommunes indsats med at skabe flest mulige ordinære jobs til flygtninge og familiesammenførte.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte denne ansøgning, vi har nok medarbejdere i Viborg Kommune som kan klare denne opgave.

Vi mangler bare at se resultater, vi mener i Dansk Folkeparti, at Viborg Kommune sagter bagud m.h.t. at få især de unge mennesker på overførselsindkomst i arbejde.

Vi har i Viborg Kommune 7 Jobkonsulenter i Integrationsteamet, som har til opgave, at rette blikket kraftigt mod den virksomhedsrettede indsats. Vi mener i Dansk Folkeparti at disse 7 jobkonsulenter i Integrationsteamet sagtens kan klare denne opgave, uden at der skal ansættes yderligere integrationsambassadører.

En hel anden ting er, at Viborg Kommune skal hurtigst muligt i gang med repatriering af Flygtninge/Migranter, når der er fred i deres hjemlande, skal de naturligvis sendes retur til deres hjemlande.

Hvor mange Flygtninge/Migranter har Viborg Kommune sendt hjem i de sidste år, det er kun ganske få, og det er ikke i orden.?

Det er for slap en holdning man stadig har overfor denne gruppe mennesker.

Viborg Kommune ønsker at udvikle integrationsindsatsen, herunder med udvikling af specielt kvindernes arbejdsidentitet det lyder godt, men hvornår sker der noget positivt.?

Dansk Folkeparti ønsker, at der bliver strammet op, på den specielt store arbejdsløshed blandt alle de unge på overførselsindkomst. Vi vil se resultater, og ikke bare snak.