Fotodage og den første bil i Fjends

Fotoudstilling på Stoholm bibliotek med portrætter af menesker i Fjends fra perioden 1890 og frem til 1965

15. maj 2018, 13:50
Niels Bæk, Iglsø ved sin høje Ford, sammen med familien, der består af hustruen, Dorthea, og børnene, Kristian, Jens, Dora og Mette. Bilen havde aftagelig kaleche og løst påsættelig lad til grisetransport. Derfor blev den brugt til at tranportere både mennesker og dyr. Det skulle efter arkivets oplysninger være den første bil i Fjends. Billedet er fra ca. 1924 og kan ses på fotoudstillingen på Stoholm Bibliotek.

 I de kommende uger kan man på Stoholm bibliotek se en række gamle fotos fra Fjends-området. Billederne, der stammer fra perioden 1890 til 1965 består dels af familier i en given situation eller af familieportrætter, blandt andet flere bryllupsbilleder. Alle er lokale fra Fjends-området.

Det er det lokalhistoriske arkiv, Æ Fjandbo Arkiv, med Ruth Meller Sørensen i spidsen, som har fundet billederne i arkivet til udstillingen. Det sker som led i dette års fotofestival Fotodage Viborg, der både er for fotoentusiaster, kunstinteresserede og den helt almindelige familie.

Den lille fotoudstilling i Stoholm kan ses frem til medio juni.