Løgstrup skole skal have ny leder

Frem til den 24. maj kan interesserede søge stillingen som ny skoleder på Løgstrup Skole.

20. maj 2018, 08:00
Mikael Lytken stopper som skoleleder på Løgstrup skole for at tiltræde et job som leder af Rosendalskolen i Hobro.Arkivfoto Foto: Anne Kirstine Hansen, Fjends Folkeblad

Det sker efter at skolens leder siden efteråret 2011, Mikael Lytken, fratræder for at begynde i et job som leder af Rosendalskolen i Hobro.

Mikael Lytken har tidligere arbejdet som lærer på Rosendalskolen og bor i Hobro. Han får derved tættere til sit arbejde.

I stillingsopslaget beskriver kommunens skoleforvaltning Løgstrup skole som en skole, der ligger i et aktivt lokalsamfund tæt ved Hjarbæk Fjord. Skolen har 58 ansatte og 500 elever og skolen betegnes som en VI-skole hvor fællesskab og mangfoldighed, energi og humor er vigtige faktorer.

Den nye skoleleder skal tiltræde den 1. august.