Landdistriktsudvalget besøger Romlund

13. juni 2018, 11:55
Medlemmer af landdistriktsudvalget i Viborg Kommune

Siden det nye landdistriktsudvalg så dagens lys efter det seneste kommunalvalg, er det blevet en tradition at politikerne holder deres møder rundt omkring i kommunen.

Her i juni er turen kommet til Romlund, hvor der forud for selve udvalgsmødet tirsdag aften den 19. juni bliver lejlighed til at deltage i en times åbent møde med politikerne i Romlund Forsamlingshus. Det sker i tidsrummet klokken 19.00 - 20.00, hvor alle er velkomne til en snak med politikerne om, hvordan man mener at ens eget lokalområdet kan blive et endnu bedre sted at bo.

Udvalget har en erklæret målsætning om at rykke væk fra rådhuset og ud i landsbyerne for at møde borgerne.