Sjæle i flammer

Købmand Brian Nielsen kom til Sparkær, fordi han kunne mærke gnisten i borgerne

19. september 2018, 08:09
Kirsten Jørgensen fra Sparkær er en af de mange faste kunder hos købmand Brian Nielsen. Hun lægger næsten al sin handel her, hvor hun stort set kan få alt det, hun har brug for. Købmanden i Sparkær huser ud over alle daglige fornødenheder også tips og lotto, et lille bageri med bake-off, pakkelevering fra GLS og medicin-udbringning fra Stoholm Apotek. Foto: Henrik Bagge
SPARKÆR Der er ikke langt mellem festerne i Sparkær for tiden.
Og nu skal de snart til det igen.
Efter en uge, hvor den lille by har fejret titlen som Årets Lokalområde 2018 i Viborg Kommune, nærmer vi os tiden, hvor de omkring 660 borgere i Sparkær kan fejre, at de gennem to år nu igen har haft egen købmand.
Og kodeordet her er »egen«. 
Det var nemlig i høj grad borgerne selv, der nægtede at lade tidens afviklingstendenser slå igennem i deres egen by, hvor de ikke havde været glade for at være uden købmand i omkring fem år.
En stålsat vedholdenhed og ukuelig optimisme blandt byens borgere resulterede i, at Sparkær 1. oktober 2016 igen kunne præsentere egen købmand med alle daglige fornødenheder. 
Til rollen som »Din Købmand« havde man sikret sig Brian Nielsen, der efter snart to år i jobbet nu er klar til at gøre foreløbig status på projektet, der nok var lidt vanvittigt og vel nærmest var dømt til at mislykkes. 
Så hvad er status? Fiser det ud, eller brænder det stadig?
- Status er, at her går det rigtig godt efter omstændighederne, siger købmand Brian Nielsen.
Det kræver en uddybning. 
- Man skal kigge på den udvikling, vi har været igennem, som har været fremragende. Men vi er ikke i mål. Det kommer til at tage et par år.
Blodrødt regnskab
Til den første generalforsamling kunne man måske ikke overraskende præsentere et blodrødt regnskab. 
- Vi kunne ikke bare åbne dørene og så sælge for 10-12 millioner, siger Brian Nielsen. 
Hvad, man derimod kunne se, var, at man hele tiden fik flere kunder, større omsætning per kunde, og med tiden også bedre styr på omkostningerne. Alt det er fortsat gennem hele 2018, så nu mangler man bare det sidste nap for at kunne præsentere sorte tal.
- Hvis udviklingen fortsætter, så skulle vi skamme os, hvis vi ikke laver overskud i 2019. Det forventer jeg, siger Brian Nielsen. 
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer i mål med det, men vi skal bibeholde trykket. For mit eget vedkommende har jeg det sådan, at jeg skal holde gashåndtaget i bund hver dag, hver uge, hver måned. Ellers når vi det ikke. Der skal aktiviteter til hele tiden.
Dyne-Nielsen i Sparkær 
Og aktiviteter er der masser af i Sparkær, også i købmandsregi.
Brian Nielsen bruger nemlig sit netværk, så i den forgangne weekend havde han fået bragt en lastbilfuld dyner og puder ind til forsamlingshuset, hvor varerne lystigt blev langet over disken. Men med frivillig arbejdskraft, vel at mærke.
Det er i høj grad stadig nøgleordet for megen af den medvind, Sparkær senest har oplevet. Også hos købmanden, der kun har en fuldtidsansat samt ni unge mennesker, der arbejder på skift. 
- Og så har jeg Leif, siger Brian Nielsen. 
Leif Mackenhauer er en lokal mand, som egentlig havde trukket sig tilbage på pension, men som nu har fundet ny mening med tilværelsen hos købmanden i Sparkær, hvor han bruger en stor del af sin tid som ulønnet arbejdskraft hos Brian Nielsen.
- Han kommer hver dag året rundt, og han er uundværlig i dag. Han går helt vildt op i det og er nok den største ildsjæl af alle her omkring købmanden. Jeg tror ikke, jeg var her, hvis ikke han var her, siger Brian Nielsen.
Kunne mærke gnisten  
Og egentlig lå det slet ikke i kortene, at Brian Nielsen overhovedet skulle ende i Sparkær i første omgang.
Efter mange år med detailhandel havde han de seneste år nydt arbejdslivet som forsikringssælger med faste arbejdstider og en stabil, god løn. 
Så blev han kontaktet af Finn Korsholm, som han kendte som gammel Dagrofa-mand, og som var blevet koblet på købmandsprojektet af de entusiastiske Sparkær-borgere. 
Men det var mest for at være venlig, at Brian Nielsen sagde ja til et møde. 
- Jeg havde sagt til konen, at hun godt kunne gøre kaffen klar, for det ville blive køreturen, der kom til at tage længst tid. Men jeg var først hjemme igen klokken et om natten, og da var kaffen altså blevet kold, siger Brian Nielsen, inden han uddyber.
- Det var den der gnist, jeg kunne mærke. Det er helt ulogisk at ligge og køre fra Randers og herud hver dag, men der var nogle rigtig gode mennesker omkring det her. Jeg kunne mærke, at de ville det, siger Brian Nielsen, der ikke har fortrudt, selv om dagene er lange, og de ikke alle er lige gode.
- Jeg er kommet hjem til konen en sen aften, hvor det har drillet lidt en dag, og sagt: »Det gider jeg sgu ikke mere, det her.« Så tændte hun lyset, vendte sig i sengen og sagde: »Brian, du kan ikke undvære Leif.« Og så slukkede hun ellers lyset igen. Og hun havde ret. Det kan jeg ikke.