Og så blev der tændt op i bålet

En flok friske børn prøvede i går at være spejder for en dag i Løgstrup.

19. oktober 2018, 12:56
Her bliver der tændt op for bål til madlavning. Foto: Britta Kristiansen

Solen skinnede lavt ind over området ved spejderhytten på Romlundvej torsdag, da de lokale spejdere fra Løgstrup havde inviteret til Spejder for en dag.

Og det blev en dag med masser af gode aktiviteter under åben himmel og langt væk fra computere.

Først skulle alle lave en bæredygtig drikke-kop ud af en kokosnød. Og det tog noget tid af udhule, polere og lave snor. Men til sidst havde alle en ny kop, som kunne hænge rundt om halsen - og som de endda måtte tage med hjem.

Derefter var det tid til madlavning. Først blev der snittet grønsager, hentet kvas og brænde. Så blev der tændt op og braset i gryderne.

Nogle af de besøgende børn ville gerne gå til spejder fremover - for det var en spændende dag i Løgstrup.

Se en masse billeder fra dagen her