Hvor er mit kirkeblad?

02. december 2018, 07:37
Arkivfoto

STOHOLM/KOBBERUP Der er som bekendt ikke nogen fast præst i Stoholm/Kobberup lige for tiden, og derfor har menighedsrådene ikke kunnet planlægge blandt andet gudstjenester tidsnok til at få et kirkeblad trykt og omdelt i Stoholm og Kobberup sogne, hvorfor kirkebladet udebliver i denne omgang.

Derfor henstiller Kirkekontoret i Stoholm til, at man foreløbig følger med i Fjends Folkeblad, hvor der vil komme en ny annonce hver måned, indtil næste kirkeblad omdeles i april.

Man kan eventuelt klippe annoncen ud og hænge den op på køleskabet.