Tillykke til Lisbeth!

14. december 2018, 12:20
Souschef Thomas Lindegaard fra Dagli’ Brugsen Løgstrup kunne overrække en and og to flasker vin til Lisbeth Rasmussen, som vinder af årets julekonkurrence. Foto: Jesper Sørensen

I sidste uge inviterede Fjends Folkeblad og Dagli´ Brugsen Løgstrup læserne til at deltage i en julekonkurrence, hvor man kunne vinde en dejlig and og to flasker vin.

Der er nu trukket en vinder blandt de læsere, der havde fundet fem fejl i konkurrencen, og det blev Lisbeth Rasmussen, Ekkodalen 17 i Løgstrup, der kom op af hatten.

- Tak. Det er helt perfekt, for vi skal have mange gæster i julen, sagde Lisbeth Rasmussen, da hun fik præmien overrakt af souschef Thomas Lindegaard fra Dagli’ Brugsen Løgstrup.

Vi ønsker Lisbeth tillykke.