Lions Club´s julelotteri

27. december 2018, 11:30
Knud Lang fra Lions Fjends venter med en check på 5000 kroner til indehaveren af nummer 30984 i Lions Clubs julelotteri. Foto: Jesper Sørensen

FJENDS Lions Club Fjends har udtrukket vinderne af årets julelotteri, der har i alt 94 gevinster.

Hovedgevinsten på 5000 kroner går til den heldige indehaver af nummer 30984. Gevinsten kan afhentes efter aftale med Knud Lang fra Lions Fjends, som kan nås på telefonnummer 40194365.

De øvrige vindernumre kan ses i annoncen på side 10 i avisen fra uge 52, og gevinsterne kan afhentes hos Lars Højrup i Tøjeksperten Stoholm.

Mange indtægtskilder

Lions Fjends har i år givet donationer på i alt 45.000 kroner til både lokale, nationale og internationale formål.

Andre 10.000 kroner var sat af til at sende to unge mennesker fra lokalområdet ud i verden, så hen over sommeren var Emil Blingedal i Schweiz, mens Lærke Kampp var i Finland.

Lions Fjends har i 2018 rejst midler ved salg af gødning i marts måned, ved det årlige Mønsted Kro Marked, som også i 2019 vender tilbage 15.-16. juni, ved salg af 300-400 flasker af foreningens egen Fjends-vin og ved det her omtalte julelotteri.