Året der gik: Priser til Mønsted Kalkgruber

24. december 2018, 10:51
Foto: Henrik Bagge

VINDER Mønsted Kalkgruber modtog Årets Tilgængelighedspris fra Viborg Handicap-råd. Daglig leder Per Vegger omtalte i den forbindelse perronen i kalkminen som »Jyllands eneste metrostation«. Han var glad for, at der blev taget godt imod de mange brugervenlige tiltag i forbindelse med restaureringen af turistattraktionen, hvor tilgængelighed var tænkt ind fra begyndelsen i alle projektets faser. Blandt gæsterne på perronen var Inger Nysum Astrup (tv) og Ulla Serup fra Viborg Handicapråd sammen med kørestolsbrugerne Mette Jensen og Jacob Lynnerup. Senere gik også Arkitekturens Pris 2018 fra Viborg Kommune til Mønsted Kalkgruber.