Året der gik: Knudby vandt Lokaldysten

28. december 2018, 06:49
Foto: Britta Kristiansen

VINDER I juni vandt Knudby Lokaldysten 2018 foran Kjeldbjerg og Vammen, og byens borgere fik overrakt 10.000 kroner for på 2 timer i fællesskab at have tilbagelagt 1490 kilometer i motionsdysten. Ikke mindre end 15 byer og cirka 5000 borgere deltog i Lokaldysten 2018, hvilket er rekordmange. Tilsammen tilbagelagde deltagerne 58.000 km, hvilket svarer til turen fra Viborg til Paris 48 gange.