Året der gik: E-sport i Mønsted

28. december 2018, 16:07
Foto: Flemming Pyro Engberg Jensen

IT Da et nyt tilbud om e-sport gik i luften i Mønsted i juni måned havde tovholder på projektet under Mønsted IT, Flemming Pyro Engberg Jensen, svært ved at få armene ned. Mere end 45 børn (blandt dem Noah Gjørup og Marcus G. Nielsen på billedet) og voksne mødte op til informationsmøde om den nye elektroniske »sport« for børn fra 10 år og opefter, og det var med ekstra hold, at der var opstart i uge 34 på Mønsted Skole, som også havde investeret i maskinerne.