Her kører de ikke på blyfri

Et slidsomt arbejde som blytækker har sin belønning i stoltheden over at holde et gammelt håndværk i hævd

10. januar 2019, 06:59
1 af 2 Storebror John Michaelsen (th) er helt på toppen i sit arbejde som blytækker, hvor han sammen med Henrik Christiansen og lillebror Charles Michaelsen (tv) er de sidste af slagsen i hele landet. Foto: Henrik Bagge
2 af 2 En blyplade med inskriptionen »Michaelsen, Hvidbjerg, 2018« er efterladt midt på taget af Vroue Kirke. Foto: Henrik Bagge

VROUE De er fjerde generation af familien, der gør det, de har altid gjort det, og de er også de sidste, der gør det.

Et noget usædvanligt arbejde er for nylig pågået i de øvre luftlag ved Vroue Kirke, der i slutningen af året har fået skiftet blytaget ud på kirketårnet.

Faktisk er det så usædvanligt, at de tre håndværkere, der kravler rundt her på tårnet af Vroue Kirke, er de sidste, der er tilbage af slagsen i hele landet.

En uddøende race af håndværkere, der kan føre en stolt tradition 1000 år tilbage i tiden til Danmarks første munke.

De eneste i landet

Brødrene John og Charles Michaelsen driver firmaet Blytækker Michaelsen A/S med udgangspunkt i Hvidbjerg på Thyholm.

Og sammen med firmaets sidstemand, Henrik Christiansen, laver de alt det blytækker-arbejde, der er i hele landet. De er nemlig de eneste til det.

- Der er ikke andre end dem, du ser. Vi er de sidste i Danmark, siger John Michaelsen.

At det er gået sådan, er ikke resultatet af et målrettet arbejde fra brødrenes side på at udkonkurrere de andre.

De er bare en efter en lukket, efter som de respektive indehavere trak sig tilbage på grund af alder.

Men det betyder ikke, at firmatelefonen ringer uafbrudt, selv om brødrene Michaelsen vurderer, at der nok også er arbejde til en fjerde mand, hvis det skulle være.

Det er nemlig sådan, at efterspørgslen er ret stabil, og når de har afsluttet et stykke arbejde, er det ikke meningen, at de skal komme tilbage.

Det blytag, de her går og lægger på Vroue Kirke, kommer nemlig til at holde i omkring 100 år. Det skulle det i hvert fald gerne.

- Ellers ringer du bare, griner John Michaelsen.

De har tag på genbrug

De herrer har nogle uger forinden været i gang med at pille det gamle tag ned, og det var cirka 100 år gammelt.

At de så har holdt en pause indimellem, skyldes ikke kun, at der også skulle laves noget tømrerarbejde på spærene, inden det nye tag kom på.

De gamle blyplader bliver nemlig genbrugt, og omsmeltningen til nye plader foregår også på matriklen hjemme i Hvidbjerg.

- Det er det eneste blystøberi, der er og har været i Danmark. Og i princippet gør vi det stadig, som man gjorde for 1000 år siden. Vi kommer blot lidt nemmere om ved det med moderne hjælpemidler. Men vi gør det på en sandform, nøjagtig lige som munkene gjorde det, da de førte det til landet, siger Charles Michaelsen.

Påbudt ved lov

Det lyder besværligt, og man kunne få den tanke, at det var nemmere at lægge en ny og mere moderne type tag på kirken, når man nu alligevel skulle i gang.

Men det må man ikke. Det er nemlig påbudt ved lov, at landets cirka 800 kirker med blytag skal vedblive at have det. Til gengæld er det forbudt at bruge bly til inddækninger på nybyggeri.

Som det eneste firma af sin slags dækker Blytækker Michaelsen A/S hele landet, og store fireårs-projekter på både Budolfi Kirke i Aalborg og Haderslev Domkirke fylder godt i kalenderen.

Men selv om arbejdet på Vroue Kirke er et mindre et af slagsen, er det yderst velkomment.

- Det er sjældent, vi er så tæt på, som her. Så det her, det er hjemme, siger Charles Michaelsen tilfreds, mens han kigger op mod tårnet, der er omsluttet af en tung og grå himmel.

Et fornemt håndværk

Man skal altså ikke være en bly viol for at stille sig op på stilladset øverst i kirketårnet en uge før jul i pivende kulde og rusk og regn.

Så det er formentlig et dårligt tidspunkt at spørge, hvad attraktionen egentlig er ved at arbejde som blytækker, særligt når de to brødre lige har informeret om, at hver blyplade vejer 20 kilo.

- Der er dage, hvor det er sjovere end andre, og i dag kan man godt længes mod sommeren. Men det er et dejligt arbejde. Det har været et fornemt håndværk, og det er det stadigvæk. Vi gør det stadig stort set som i gamle dage. Så det er et håndværk i ordets bedste forstand, siger Charles Michaelsen, der sammen med sin bror er fjerde og sidste generation af blytækkerfirmaet fra Hvidbjerg.

Når de forlader Vroue Kirke, kommer de aldrig tilbage igen. Men det betyder ikke, at deres arbejde bliver glemt lige med det samme.

Midt i taget har de nemlig efterladt en plade med inskriptionen »Michaelsen, Hvidbjerg, 2018«.