3 MENINGER: Datomærkning

Hvad mener du om den nye datomærkning?

09. marts 2019, 06:50
1 af 3 IVAN HØEG, LØGSTRUP Jeg er overbevist om, at den nye datomærkning vil få stor betydning. Den vil helt sikkert få flere til at vurdere den pågældende fødevare, før den eventuelt smides ud. Jeg har til tider selv været i tvivl om, hvorvidt mærkningerne betød det samme. Ofte har vi dog kunnet konstatere, at f.eks. mælk og andre mejeriprodukter nemt kunne anvendes efter »bedst før« datoen igennem en simpel lugte/smage-test. Derved undgik vi at kassere produktet! Det er mit håb, at når producenterne indfører den nye datomærkning »bedst før/ofte god efter«, så vil flere forbrugere være opmærksomme på at kontrollere produktets holdbarhed, hvorved madspild undgås.
2 af 3 HELLE HAANING BROGAARD, VRIDSTED Jeg bruger sjældent selv datomærkningen. Ser det underligt ud, lugter eller har en dårlig smag, giver det sig selv, at det nok har overskredet datoen. Hvis den nye datomærkning mindsker madspild, styrker miljøet og sparer os forbrugere penge, så er det et genialt træk. Jeg er dog skeptisk overfor, om det kun bliver fødevareproducenterne, der kommer til at juble, og jeg er bekymret for, om det vil give flere »gamle« varer i butikkerne, så det bliver en flytning af affald fra butik til hjemmet, og så er vi lige vidt.
3 af 3 FRANK MIKKELSEN, MØNSTED Bedst før dato, ofte god efter… det virker noget svævende, for hvor lang tid efter? Jo mere enkelt man kan gøre det, jo bedre. Men holdbarhedsdatoen står jo ikke alene. Det er vigtigere, hvordan maden bliver opbevaret. Vi håndterer mange fødevarer i vores cafeteria, hvor både vi og vore medarbejdere tjekker datoer dagligt, og bruger vore sanser ved at lugte og kigge grundigt på fødevarerne, og dermed sikrer, at vi ikke serverer fordærvet mad for vore kunder. Har vi mad, der er ved at gå på dato, men vi ikke vurderer er sundhedsskadeligt, tager vi det med hjem i privaten eller giver det væk, så vi får brugt det meste inden udløb.

Vi er forvirrede over datomærkninger på madvarer, hvilket får os til at smide for meget i skraldespanden. En tredjedel af os tror, at mærkningerne ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato” betyder det samme. Det viser en undersøgelse lavet af Landbrug og Fødevarer, Stop Spild af Mad og Forbrugerrådet. Men datomærkningen ”Sidste anvendelsesdato” bruges på fødevarer, hvor det kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de indtages efter overskridelse, hvorfor denne dato skal overholdes. ”Bedst før” er derimod vejledende og bruges til fødevarer uden sundhedsrisiko, og som bare skal vurderes ved at se, lugte eller smage. Derfor ser vi nu en ny datomærkning. Fremover vil der på visse produkter som øl, mælk og chokolade stå ”bedst før 24/12, ofte god efter”