Rikke har fået nøglerne til minen

Rikke Friis har kridtet skoene til sit nye job som direktør i Mønsted Kalkgruber

13. marts 2019, 06:14
1 af 2 1. marts havde Rikke Friis første arbejdsdag i Mønsted kalkgruber, så nu kan hun selv låse op til den magiske verden, der gemmer sig bag dørene til minen. Foto: Henrik Bagge
2 af 2 Rikke Friis har ventet utålmodigt på at komme i gang, siden hun i efteråret landede ønskejobbet som direktør i Mønsted Kalkgruber. Foto: Henrik Bagge

Mønsted Hun troede, det var løgn, da hun fik jobbet.

- Jeg tænkte, det er fantastisk. For da jeg hørte, hvor mange ansøgere der var, tænkte jeg også, at det bliver nok svært.

Rikke Friis havde 1. marts første arbejdsdag som direktør i Mønsted Kalkgruber, et job hun blev valgt til fra et ansøgerfelt på 70 og efter to samtalerunder med først syv og siden tre deltagere.

Men nu er det altså hende, der står med nøglerne til minen og skal tage over efter Per Bugge Vegger.

- Lige nu tænker jeg bare: »Kan vi så komme i gang«. Men det er også et spørgsmål om at lære stedet at kende. Heldigvis er det en velsmurt maskine både personale- og opgavemæssigt, siger Rikke Friis.

Efter kun en uge i jobbet er hun slet ikke i tvivl om, at det var rigtigt af hende at følge sin mavefornemmelse og søge jobbet, da det blev slået op i efteråret.

- Jeg havde det sådan, at jeg ville fortryde det til den dag, jeg dør, hvis jeg ikke søgte det her job, siger Rikke Friis.

Den helt rigtige erfaring

Den 43-årige Rikke Friis, der bor i Hinnerup i et hus, hun har sat til salg, er uddannet serviceøkonom med speciale i servicemanagement inden for sport og fritid.

Det blev hun færdig med i 2002, og hurtigt lagde hun en diplomlederuddannelse oven på sit cv, hvilket viste sig at være en god ide.

Efterfølgende jobs i Graceland Randers, Randers Regnskov og Lübker Golf Resort på Djursland, har nemlig alle indeholdt ledelsesansvar.

Som turistchef i Hedensted Kommune siden december 2015 har ledelsesansvar i høj grad også været en del af jobbeskrivelsen i Rikke Friis´ seneste job inden Mønsted Kalkgruber.

Men det var også her, at hun fandt ud af, at hun i sit arbejdsliv har brug for virkelig at brænde for noget, ligesom det var tilfældet i de tre første stillinger, hun havde, med meget konkrete produkter at forholde sig til og markedsføre.

- Den helt store forskel, og det jeg har savnet mest som turistchef, er det med at få lov at brænde igennem for et sted. Når du sidder som turistchef, skal du samle turisterhvervet, altså samle nogle steder som det her, og du skal kompetenceudvikle dem og understøtte deres forretning så langt hen ad vejen, som man kan under det kommunale system, siger Rikke Friis.

Savnede at brænde igennem

Til forskel fra de tre oplevelsessteder, hun tidligere havde været ansat i, skulle hun som turistchef sprede sin ild ud på en masse små steder, og det begyndte lige så stille at sætte sig i hende.

- Det gik op for mig, da jeg stod på sidelinjen og så de andre brænde igennem med deres projekter og have succes og udvikle sig, at det gad jeg godt lige selv at have været helt nede i materien på og være en større del af, end jeg var, siger Rikke Friis.

Derfor var hun heller ikke det mindste i tvivl, da hun faldt over stillingsopslaget som direktør for Mønsted Kalkgruber.

- Alt det, jeg kan, alt det, jeg vil, og alt det, jeg kan få totalt ild i øjnene over, det er inkorporeret i lige netop denne stilling, så på den måde var det lige så meget stillingsopslaget, der gjorde det helt tydeligt for mig.

Et attraktivt job

At det lige netop skulle være hende, der endte med at få jobbet, er hun meget ydmyg over. At blive leder af et oplevelelsessted som Mønsted Kalkgruber er nemlig meget attraktivt for nogen, der er uddannet til det, som Rikke Friis er.

- Der er rigtig mange, der har sagt til mig, at de godt gad, at det var dem, så det er helt sikkert et meget interessant job indenfor min branche, siger Rikke Friis.

Hun betegner Mønsted Kalk-gruber som et sted med en oplagt tiltrækningskraft i sig selv og en interessant historie bag sig.

- Og det er den slags, jeg elsker at arbejde med. Det med at formidle den oprindelige historie, som ligger et sted, og gøre den interessant for folk, som måske ikke ellers ville se det interessante i den. Og så sker der bare noget rent stemningsmæssigt og mentalt, når man går ind gennem dørene til gruberne, som er helt unikt, og som vi ikke har andre steder i Danmark.