Tyv listede ind og stjal pung

En 77-årig kvinde fra Stoholm fik en ubehagelig overraskelse torsdag formiddag. En tyv stjal hendes pung.

09. august 2013, 09:29
En tyv stjal en pung med et hævekort i Stoholm i går og hævede straks 6.500 kroner.

I pungen lå et hævekort fra Salling Bank, fortæller vicepolitiinspektør Ralf Larsen fra Viborg Politi.

- Tyven er så gået direkte op i Salling Bank og har hævet 5.000 kroner. Og så er tyven gået videre til Sparekassen Kronjyllands automat og har hævet 1.500 kroner.

Tyveriet skete fra den 77-åriges bolig på Carlsbergvej i Stoholm.

Pungen lå på et køkkenbord - og på et tidspunkt mellem kl. 11 og kl. 12 er pungen altså forsvundet.

Oplysninger om tyveriet kan gives til Viborg Politi.