112 Større bygningsbrand i Resen

Ingen kom til skade under voldsom brand på Nørrehedevej

16. maj 2019, 08:36
En voldsom brand på Nørrehedevej ved Resen ødelagde størstedelen af en ejendom. Foto: Midtjysk Brand og Redning

Resen Tirsdag måtte flere af Midtjysk Brand og Rednings udrykningsenheder indsættes for at bekæmpe en bygningsbrand på Nørrehedevej i Resen.

Det var ejeren selv, der fra stuehuset opdagede ilden i værkstedet og kontaktede brandvæsenet.

Inden brandfolkene nåede frem, havde ilden bredt sig fra udhusene til stuehuset, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Branden udviklede sig voldsomt og hurtigt. Udhusene udbrændte, mens stuehuset blev voldsomt skadet.

Ingen dyr eller mennesker kom til skade, og ilden nåede heller ikke at brede sig til et nærliggende skovområde.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandteknikere undersøger nu sagen.