10 år med Mandeløb i Sparkær

Mandeløbet i Sparkær er et stykke af vejen en undskyldning for at hygge sig sammen

22. juni 2019, 09:40
1 af 6 Arkivfoto: Benjamin Christensen
2 af 6 Arkivfoto: Benjamin Christensen
3 af 6 Arkivfoto: Benjamin Christensen
4 af 6 Arkivfoto: Benjamin Christensen
5 af 6 Arkivfoto: Benjamin Christensen
6 af 6 Arkivfoto: Benjamin Christensen

Sparkær Tirsdag den 25. juni er den gal igen, når en flok løbelystne hanhunde for 10. gang slippes løs til det årlige Mandeløb i Sparkær.

Løbet blev startet i 2010 som et modstykke til de mange kvindeløb, der opstod på det tidspunkt, og mandeløbet har altså vist sig holdbart.

Konceptet er uændret gennem alle årene: Man løber eller går seks kilometer og hygger sig med en pølse og en øl eller en sodavand på klubhusets terrasse efter løbet.

Ingen maksimum alder

Løbet er helt uhøjtideligt og i sagens natur kun for mænd, og man skal være fyldt 16 år for at deltage. Der er til gengæld ingen maksimum alder, hvilket deltagerlisten også kan bære præg af.

Løbet er uden tidtagning, men der er alligevel lagt op til lidt konkurrence, da der er præmier til de tre første over målstregen. Herudover trækkes der lod om mange flotte sponsorpræmier blandt alle deltagerne.

Løbet har normalt tilslutning af omkring 50 deltagere, og alle er velkomne til afgang klokken 19 uanset form og figur.

Hvis man vil gå ruten, er man velkommen til at starte en halv time før, så man når i mål nogenlunde samtidig med de fleste løbere.

Du kan læse mere om løbet her.