Til 9A og 9B

27. juni 2019, 09:38
1 af 2 Privatfoto
2 af 2 Privatfoto

Til jer fra 9A og 9B, som har hygget jer ved åen i Stoholm om aftenen den 20/6:

Byens borgere har i fællesskab indrettet det lille sted med borde, bænke og affaldssæk, så blandt andre I kan have gode stunder på den dejlige plet ved åen.

Martin Bay har stillet området gratis til rådighed, og vi naboer har skillinget sammen til borde og bænke og sørger for at hente affald og holde orden.

Vi håber, I har haft en dejlig aften, men vi er kede af, at I har snittet i bordene.

Vi synes, I skulle sende en konvolut rundt, og hver især putte en tyver i, så vi har en start til næste gang, vi skal have købt borde og bænke.

Konvolutten kan puttes i vores postkasse ved Ågade 12.