Jordbro Å skifter farve til grå/gul

02. juli 2019, 10:52
Foto: Martin Bay Kristensen

Miljøcenter Lundgård har i år taget en meget mindre pumpe i brug til tømningen af den gendannede sø i lergraven, sandsynligvis for at fortynde forureningen af Jordbro Å over længere tid.

Søen i lergraven forventes pumpet tom i løbet af uge 27, men allerede nu kan man se det ellers så rene og klare vand i åen blive mere og mere grumset for hver dag der går.

Borgmester Ulrik Wilbek og byrådet har endnu ikke taget imod indbydelsen til at parkere på min vej for at se tilsviningen af Jordbro Å i uge 27, hvor fiskene i forvejen gisper efter vejret i sommerheden.

På billedet kan man se det Y, der dannes af åen til venstre fra Mønsted og åen fra Smollerup.

Forureningen af Jordbro Å sker et par hundrede meter fra Y´et i åen fra Mønsted!