Mindeord: Ruth Ringgaard

Avisen har fra Gert Ringgaard modtaget mindeord om Ruth Ringgaard, der døde den 13. juni

07. juli 2019, 06:39
Ruth Ringgaard

Ruth Ringgaard, Stoholm, tidl. Fly, døde den 13. juni, 87 årgammel. Dermed afsluttedes et langt og rigt liv.

Hun blev født på en gård i Smollerup i familien Toft og kom som andre unge fra landet på den tid tidligt ud at tjene. Hun var en livsglad, aktiv og udadvendt ung kvinde, som spillede håndbold, gik på højskole og var meget afholdt.

I 1952 blev hun ansat som husholderske hos Vagn på Ulfkjærgaard i Fly – det blev til bryllup i 1953. Det krævede hårdt slid for at skabe et livsgrundlag for den nystiftede familie. Hun gik gerne forrest og tog hårdt fat, når det var nødvendigt, og til den tid og på den måde, hun syntes det skulle gøres – ind imellem for hårdt.

Allerede i en ung alder begyndte sliddet at sætte sig spor. Her viste hun sin helt usædvanlige viljestyrke – hver gang en ny skavank kom til, var hun i stand til at hæve sin smertetærskel og lade det bag sig og gå fremad med fuld styrke. Hendes slogan har altid været: Vi må jo komme igennem det og videre! Selvynk og opgivelse var ikke hende.

I mange år arbejdede hun på plejehjem og var dér et lyspunkt for både de ældre, hun passede, og kollegerne.

De tre børn oplevede ubetinget opbakning og altid åbne døre for venner og kammerater fra hjemmet i Fly. Efterhånden som der kom svigerbørn til, oplevede de en åben og hjertelig inddragelse i familien, ofte med hende som fortrolig og støtte. Også de to børnebørn kom til at spille en helt særlig rolle i hjemmet i Fly, og for dem var hun til det allersidste en helt speciel »Bedste«. Hun fulgte dem tæt i deres liv og delte deres glæder og sorger som ingen anden.

I 1998 blev hun enke og flyttede efter få år fra gården i Fly, da synet ikke længere rakte til at køre bil. Hun havde i mellemtiden mødt Svend, med hvem hun købte hus i Stoholm, hvor de to havde mange gode år sammen frem til hendes død.

Ruth mødte folk og verden med åbent sind og havde let ved at glædes. Hun nåede at rejse meget rundt i verden med Vagn og fik her en forståelse og dyb respekt for, hvordan folk lever andre steder end i det trygge Danmark. Hendes store hjerte blødte for den fattigdom og især børns dårlige vilkår, hun oplevede. Hun var adoptivmor for en pige i Afrika, som hun støttede økonomisk og fulgte i hendes udvikling.

Aldrig satte hun sig selv først, tænkte altid på det bedste for de nærmeste og satte et eksempel for alle os, som er tilbage.

Æret være hendes minde!