112: Stak af med pengeskab fra Mønsted

Et vindue blev opbrudt, mens ejere af hus ikke var hjemme

17. juli 2019, 10:27
Politiet har fået anmeldelse om et indbrud i Mønsted.

INDBRUD På et tidspunkt lørdag den 13. juli mellem klokken 12.30 og 23.30 har en tyv været på spil i Mønsted.

Tyven slog til mod et hus på Flintevej, oplyser Viborg Politi.

Der blev opbrudt et vindue, og tyven drog af med et lille pengeskab med kontanter og smykker.

Politiet hører gerne, hvis man har oplysninger om indbruddet.

De kan træffes på telefon 114.