Høstkoncert i Stoholm

29. juli 2019, 07:34
Prinsens Musikkorps besøger Stoholm.

STOHOLM Allerede nu kan man sætte kryds i kalenderen onsdag den 11. september. Her bliver der høstkoncert med Prinsens Musikkorps i Stoholm Fritids- og Kulturcenter.

Stoholms nye præst, Anna-Christine Bruhn Elming, vil holde høst-talen.

Koncerten arrangeres i et større samarbejde mellem Lions Fjends, hallen, Borgerforeningen og menighedsrådet.

Sanger Mette Poulsen vil sammen med Prinsens Musikkorps give en række gode og velkendt numre ved koncerten.