Nu nærmer sig byfest i Sjørup

Der er gang i den fra morgen til aften på lørdag

06. august 2019, 11:47
Så skal der igen gøres klar til byfest i Sjørup. Arkivfoto

SJØRUP Der er et tæt program, når Sjørup Byfest finder sted lørdag den 10. august.

Man starter med rundstykker, og siden er der bagagerumsmarked.

Dernæst står der linedance på programmet. Dels vil der være en opvisning - og efterfølgende vil mange kunne deltage i en linedance workshop. Så står der human football og diverse underholdning på programmet.

Senere er der kaffe og kage, og om aftenen er der fest med stor grillbuffet og levende musik. Og klokken to om natten er man så klar til at sige tak for en aktiv dag i Sjørup.

Underholdning og musik er lagt i hænderne på Marius Grønkjær, Sørens Safarishow og »Ugler i mosen«.