112 Tyv stjal kontanter på Genvej

Et større beløb i euro forsvandt under indbrud

13. august 2019, 11:19
Arkivfoto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Stoholm En tyv slap afsted med et større beløb i kontanter under et indbrud på Genvej ved Ø. Børsting syd for Stoholm.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er en 48-årig kvinde, der har haft uønsket besøg på sin matrikel, hvor en dør er brudt op og hele huset rodet igennem.

Tyven er ifølge politiet sluppet afsted med 5000 euro samt et ukendt beløb i danske sedler.

Indbruddet er sket mellem klokken 11 søndag og klokken 16 mandag.