Ny portal guider dig til friluftsliv i Fjends

Indtast adresse, postnummer eller kommune for at finde friluftsliv der, hvor du er

18. august 2019, 07:31

Fjends Et nyt, interaktivt kort fra Friluftsrådet viser, hvilke muligheder der findes for at dyrke friluftsliv i fællesskab med andre i dit lokalområde.

Hvis du her indtaster dit postnummer, din adresse eller den kommune, du bor i, får du straks oplysninger og links til dine lokale friluftsforeninger såsom spejdergrupper, jagtforeninger og idrætsklubber.

Herfra kan du filtrere og vælge enten rolige eller mere intensive aktivitetstyper, vælge aktiviteter for børn, unge, voksne, familier eller seniorer, eller lede efter aktiviteter til lands, til vands og i luften.

Det nye kort på findditfriluftsliv.dk rummer mere end 4000 lokale friluftsforeninger, og kortet er blevet til som en del af Friluftsrådets projekt Sund i Naturen, som arbejder på at få endnu flere danskere til at komme ud at bruge naturen aktivt - for at styrke både den fysiske, mentale og sociale sundhed.