112 Traktor stjålet i Sjørup

Tyven har formentlig kunnet køre derfra ved hjælp af en standardnøgle

19. august 2019, 15:16
Foto: Martin Ballund

Sjørup En John Deere traktor model 6820 Premium fra 2005 blev lørdag eftermiddag meldt stjålet fra Vestre Skivevej i Sjørup.

Traktoren, der tilhører en 59-årig mand, forsvandt sporløst, efter tyven først havde spændt en spuler fra, der sad på traktoren.

Der er formentlig brugt en standardnøgle til at låse traktoren op med.

Traktoren har en værdi af 200.000 kroner, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.