Afternoon tea i Mønsted

Der var både herskab og tjenestefolk til Kalkbrænderfesten

27. august 2019, 12:54
1 af 3 En del af Kalkbrænderfestens telt blev om lørdagen omdannet til en te-salon komplet med sofahjørne og billeder på væggen. Privatfoto
2 af 3 Møbler og service var udlånt til lejligheden fra KFUM spejdernes butik i Stoholm. Privatfoto
3 af 3 Tre flotte tjenere med lidt dunk (i forgrunden). Privatfoto

Mønsted I Mønsted er de ikke bange for at prøve noget nyt, og til årets Kalkbrænderfest havde man været på den anden side af Nordsøen for at hente inspiration.

Efter engelsk forbillede var det nemlig lørdag muligt at indtage sin Afternoon Tea med strittende lillefinger og det hele.

En del af teltet blev således omdannet til en te-salon komplet med sofahjørne og billeder på væggen. Der blev dækket op med fin service, og tre af byens mænd agerede tjenere, som havde de aldrig bestilt andet, da de serverede kager og sandwiches leveret af otte frivillige bagere.

- Vi har glædet os til at vise byen, hvad man kan få ud af ting fra genbrug og skabe noget godt for meget få penge, fortæller Eva Hancock, Mønsted, om hensigten bag teselskabet.

Møbler og service var nemlig udlånt til lejligheden fra KFUM spejdernes butik i Stoholm. Arrangementet lavede også et lille overskud til Mønsted IF.