Prinsens Musikkorps til Stoholm

Solist Mette Poulsen supplerer orkestret til høstkoncert på onsdag

07. september 2019, 11:13
Pressefoto

Stoholm Onsdag den 11. september inviteres folket til høstkoncert med Prinsens Musikkorps og solist Mette Poulsen i Stoholm Fritids- og Kulturcenter, der er arrangør sammen med Lions Fjends, Stoholm Borgerforening og Stoholm Menighedsråd.

Festtalen vil blive holdt af Stoholms nye præst Anna-Christine Bruhn Elming.

Prinsens Musikkorps er et af Forsvarets tre musikkorps - de øvrige er Den Kongelige Livgardes Musikkorps i København og Slesvigske Musikkorps i Haderslev.

Prinsens Musikkorps skal ikke rejse langt for at give koncert i Stoholm, for de mødes til daglig i øvefaciliteterne i Musikhuset på Skive Kaserne.