112 Tyvekoster i toilettasken

Der kan være tale om en velduftende tyv efter indbrud i Hjarbæk

13. september 2019, 09:36
Arkivfoto

Hjarbæk En 62-årig kvinde på Bavnevej i Hjarbæk har torsdag haft indbrud i sit hjem i tidsrummet 06.30-16.30.

Et vindue er brudt op ind til soveværelset, som herefter er blevet gennemrodet.

Det betyder, at kvinden nu mangler et antal smykker, en toilettaske med parfume samt en kikkert.

Der er endnu ikke helt overblik over, om kvinden savner andet, så der kan komme mere til, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.