Kendt komponist til Løgstrup

Erik Sommer holder foredrag med sange og anekdoter

06. oktober 2019, 06:36
Komponist Erik Sommer. Privatfoto

Løgstrup Den, der synger, er aldrig alene.

Sådan lyder titlen på et foredrag med Erik Sommer torsdag den 10. oktober klokken 19 i Løgstrup Sognegård.

Der bliver tale om et spændende højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker.

Den kendte komponist har en omfattende virksomhed bag sig med mange sange og salmemelodier til både voksne og børn. Heraf er en del blevet optaget i højskolesangbogen og i den nye salmebog.

Erik Sommer har ry for at være en utroligt populær foredragsholder, så arrangørerne betegner det som lidt af et scoop.

Menighedsrådene i Taarup-Kvols og Vorde-Fiskbæk-Romlund står bag arrangementet, som er gratis.