Læserbrev: Hospitalsmad til allergikere

Tommy Nielsen har sendt et åbent brev til medlemmer af Folketinget omkring glutenallergi

30. oktober 2019, 11:42

Kære sundhedsordfører og sundhedsminister

Jeg er en mand på 37 år, og jeg er allergisk over for gluten og mælk.

I min hverdag er dette ikke et problem, for her kan jeg uden problemer gå uden om de ting, jeg ikke kan tåle, og selv om det er dyrt, så er det prisen, man må betale for at leve et nogenlunde normalt liv uden en masse medicin.

Den 22. Oktober 2019 blev jeg indlagt på regionshospitalet Viborg med en lungeinfektion.

Det burde egentlig være lige til, men jeg kender problemerne fra tidligere med hensyn til maden.

Da jeg ankommer klokken 13.00 bliver jeg spurgt til mit helbred. Her svarer jeg at jeg er allergisk over for gluten og mælk samt andre ting, som er irrelevante for denne mail.

Klokken 15.00 bliver jeg spurgt, om jeg vil have kage, hvilket jeg svarer nej til, da jeg jo er gluten allergiker.

Klokken 17.30 bliver jeg tilbudt aftensmad. Aftensmaden består af karbonader, grønærter og citronfromage til dessert.Jeg spørger: Karbonader, er de vendt i rasp, hvortil der bliver svaret ja.

Det må jeg ikke, få grundet glutenallergi, svarer jeg. Jamen så er der grønærter, hvortil jeg svarer, de er i sovs med meljævning, og der bliver svaret, ja så det kan du egentlig heller ikke få.

Så er der citronfromage, hvortil jeg svarer, det er lavet på mælk, så det tåler jeg heller ikke.

Så kan jeg ikke tilbyde dig noget, kommer svaret så, og jeg tænker: Hvad? Jeg har oplyst, at jeg er allergisk, og det her burde kunne klares ret nemt.

Jeg ringer til min kone, som vil tage noget brød med. Inden hun ankommer, kommer de og siger, at jeg kan få nogle kødboller og noget karysovs, da de har det i fryseren, og det ikke indeholder gluten og mælk.

Min aftensmad den dag bestod således af 2 kødboller der var ca. 1/2 størrelse af en karbonade til sammen og noget karrysovs. Morgenmaden, jeg kunne tilbydes, var 2 blødkogte æg, for man havde ikke andet at tilbyde mig.

Igår lavede jeg så et opslag på facebook i gruppen Glutenfri, hvor mit opslag i skrivende stund siden klokken 24 igår aftes har fået 228 likes og 86 kommentarer.

I er velkommen til selv at melde jer ind og se, hvad folk skriver, for det gør opmærksom på et kæmpe problem i sygehusvæsnet.

En bruger skriver således:

»Jeg har oplevet at blive indlagt lidt over 12 fordi jeg var blevet dårlig og drattede om. De fandt ud af at mit blodsukker var lavt og sagde jeg skulle spise noget så de kunne tjekke efter et måltid - ok, men jeg har cøliaki så det skal være uden gluten, svarer jeg. Det har de så ikke mulighed for så jeg får et bæger yoghurt. Senere konstaterer en anden læge igen at det er vigtigt jeg spiser men de kan stadig ikke finde noget mad. Til aftensmaden siger de at øv de kan ikke gøre noget nu for køkkenet lukkede jo kl 16 - halloooo det er altså 4 timer efter jeg blev indlagt! Så aftensmaden er endnu en yoghurt og de er lidt bekymrede for mit blodsukker siger de. En sygeplejerske henter så en banan hun havde med hjemmefra for at jeg kunne få noget. Jeg var indlagt i 1,5 døgn før en læge skar igennem og skældte ud over at jeg på den tid havde fået 3 bægre yoghurt og en banan. Pludselig finder de så ud af at de faktisk har glutenfri tomatsuppe på frost og det får jeg så. Lidt efter bliver jeg sendt hjem med besked om lige at få fulgt op på mit blodsukker, som de jo ikke kunne tjekke. Og det her var altså på Sjælland, så desværre også et problem her.«

En anden bruger skrev:

»Ja det kan de ikke være bekendt. Jeg fødte for 3 mdr siden på Kolding Sygehus kl 22 og da der blev spurgt om jeg ville have noget at spise, forklarede jeg det med cøliaki og så sagde de at de ikke har noget før næste morgen. Jeg fik en banan og lille yoghurt kl 00.30 og ventede helt til kl 8.30 før jeg fik noget - og det var også fordi jeg sagde »ej nu kan jeg altså ikke holde ud længere«. Manden kunne ikke komme med brød fordi det er lige lidt lang at køre til Vejle og tilbage igen. Dårligt at der ikke bliver taget hensyn til os.«

En tredje bruger skriver:

»Det er grotesk! Alle hospitaler har dog en diætist, og de skal tilgodese allergener! Da jeg var indlagt for 2 år siden med betændelse i hele i min Tarm var det lidt samme historie.. fløde og gluten var hvad man serverede for Tarmsyge patienter. Jeg sagde at det kunne de godt glemme, så fik jeg tilbud om at snakke med en diætist og så ville jeg få noget jeg kunne tåle, men det var håbløst! Jeg endte med at måtte tage hjem hver dag og spise eller få noget bragt. De er SÅ hængt af hvad angår kost... man tror det er en joke! Og skål i fun saftevand.«

En fjerde bruger skriver:

»Jeg har oplevet det samme på både Kolding, Vejle og i Odense. Heldigvis var jeg sidst indlagt i forig vinter, så mine forældre lavede en kæmpe gryde med alt muligt i og en gryde med ris, som stod i bilen, når det ikke var spisetid, for jeg måtte heller ikke få min mad i et køleskab på afdelingen... Og så havde jeg en brødrister med, og hver gang jeg brugte den var jeg bange for at røgen ville gå i røgalarmen.«

En femte bruger skriver:

»Min svigerfar er indlagt på geriatrisk afdeling og nærmest opgivet af lægerne. Det vil sige, indtil jeg gjorde opmærksom på, at han ikke tåler gluten, æg og mælk. At det så tager 2-3 dage før de kan have den rigtige mad klar, er noget bavl. Og mælken kan de ikke klare i laktosefri. Både svigerfar og hans yngste søn slås med problemerne.«

Og sådan fortsætter det der ned af med historier fra det danske sundhedsvæsen.

Der er også gode historier iblandt fra sygehuse, som faktisk er obs på det her og kan klare det, men den overvejende del er negative historier fra et af verdens bedste sundhedsvæsner.

Jeg vil understrege følgende: jeg er ikke veganer, vegetar, muslim eller på anden måde troende omkring en speciel sag, som er mit eget frie valg. Jeg er allergiker, og jeg kan ikke tilvælge eller fravælge mine allergier på nogen måde.

Ifølge sygehuset er jeg ikke allergiker, for man kan ikke se det i blodprøver, men får jeg gluten eller mælk, får jeg alvorlige allergiske reaktioner.

I Sverige er der lovgivninger, der påtvinger restaurationer at de skal kunne servere glutenfrit for mennesker, og på rigshospitalet i Stockholm har man en afdeling, der kun arbejder med gluten intolerans og cøliaki.

Jeg levede i flere år uden at vide, at det var det, der var galt med mig. Jeg var indlagt på sygehuset flere gange og det blev kun værre og værre.

På sygehuset fik jeg at vide, at jeg bare skulle spise dansk mad, da det var det bedste, men jeg blev mere og mere syg.

For 2 år siden blev jeg af en øre næse hals specialist henvist til Speciallæge i allergi og lungesygdomme Anne Buus i Aarhus, som satte mig på en diæt fri for gluten, mælk. soja og kaffe.

Efter 6 måneder var min krop ved at finde en balance igen, og nu efter 2 år lever jeg et liv, som faktisk er normalt.

Jeg har fundet frem til, at jeg ikke tåler mælk og gluten, men det kan ikke anerkendes, og jeg bliver syg af det, hvis jeg får det.

Min henvendelse går på, at det her område må der sættes fokus på. En forgiftning af kroppen med gluten er bevist i udlandet at kunne føre til barnløshed hos mænd/kvinder og kræft i grove tilfælde.

Der er mennesker, som ikke kan tåle gluten, og hvor blodprøver ikke viser det, men det faktisk er sådan. Hvorfor kan det ikke anerkendes her, når det kan i vore nabolande?

Jeg har ikke taget et aktivt valg om, at jeg ikke kan tåle gluten og mælk, og jeg kan ikke bare ignorere det ved en hospitalsindlæggelse.

Hvorfor skal jeg som patient diskrimineres og lige frem gøres mere syg, fordi man ikke har besluttet i folketinget, at det her faktisk er en sygdom?

Hvorfor skal der som standard ikke være boller eller andet i fryseren til de mennesker som har en allergi som denne? Det er jo ikke 2 mennesker det drejer sig om, det er flere 1000 mennesker, det drejer sig om.

Hvorfor skal vi gøres mere syge og måske ligefrem dø under en indlæggelse, fordi der ikke er taget stilling til det her? Hvorfor skal det danske sundhedsvæsen være så langt bagud på dette område, når vi bare kan se på vore nabolande, der faktisk anerkender dette som en sygdom?

Går jeg til lægen, og lægen vælger at indlægge mig akut, så er jeg på r..., hvis ikke jeg har noget familie, der kan komme med noget mad til mig.

Det er ikke særlig svært at lave om på de rutiner, der er på sygehuset. Jævning af sovs kan ske med Maizena, der er ingen gluten i, og der kan bruges vand i stedet for mælk til at blande i. Rasp kunne udskiftes med noget andet, eller man kunne lade være med at bruge mel på kød i forbindelse med stegning.

Kort sagt, det er ikke så svært, når alt kommer til alt.Personligt handler jeg hos foremma.dk, der er et special bageri med fokus på gluten og mælke allergi.

Jeg er sikker på, at der kan laves en aftale med den forretning om indkøb af boller til at have på de enkelte afdelinger, så jeg og andre ikke skal ende samme sted igen og igen og igen og igen.

Jeg håber virkelig, at I vil tage dette her seriøst og se på det, for hvorfor skal jeg medbringe eget mad til sygehuset i 2019, når jeg nu betaler skat osv til det?

Jeg understreger en gang til, at jeg altså ikke har en tro, eller en overbevisning, som gør at jeg bare kan spise det jeg bliver tilbudt.

Allergi er ikke et aktivt valg man tager, det er en sygdom som hvis den ikke tages alvorligt, kan ende med at koste en livet.